Flux er den nye dreng i AI klassen
Udviklingen inden AI-billedgenerering fortsætter med at imponere og har fået en ny spiller på markedet. Navnet er Flux. Denne nye AI-billedgenerator, skabt af Black Forest Labs, har allerede fået mange til at tale om en potentiel “Midjourney-dræber”. Selvom jeg ikke er helt enig i den sammenligning, er det ikke til at komme udenom, at Flux er utroligt spændende og har et enormt potentiale.
Black Forest Labs skabt af tidl. Stability AI-medarbejdere
Flux er ikke bare en tilfældig nyhed i AI-verdenen. Den er udviklet af et team af tidligere Stability AI-medarbejdere og er en gratis, open source-løsning, der præsterer imponerende, især når den sammenlignes med etablerede værktøjer som Midjourney V6.1.
Flux leverer virkelig flotte resultater. Den kan generere overbevisende billeder af mennesker i alle mulige situationer, med en fremragende dybdeskarphed og imponerende detaljer. Dette gør den til et stærkt værktøj for både professionelle og entusiaster, der ønsker at skabe fotorealistiske billeder.
Tre forskellige versioner af Flux
Flux tilbyder tre forskellige versioner, der passer til forskellige behov: En Pro version til kommercielt brug, en udviklerversion for dem, der ønsker at tilpasse og eksperimentere, og Schnell versionen, som er optimeret for hastighed men med et knap så godt output. Uanset hvilken version du vælger, får du adgang til et værktøj, der kan skabe billeder i mange forskellige stilarter, fra fotorealistiske til mere kunstneriske udtryk.
Manglende funktioner f.eks. opskalering
Selvom Flux i øjeblikket mangler nogle avancerede funktioner som opskalering og billede-til-billede-konvertering, er det kun et spørgsmål om tid, før disse bliver tilføjet. Platformens open source-natur gør, at udviklingen kan ske hurtigt og effektivt.
Flux Pro via Glif.app
Det er nemt at komme i gang. Du kan prøve Pro udgaven her, som jeg har opsat via Glif.app. Du skal dog først oprettes som bruger, men det er meget enkelt og helt gratis. Tjenester som Fall.ai tilbyder et fint og let tilgængeligt brugerinterface til rimelige priser for fortsat brug af Pro-versionen.
Potent udfordrer og snart med video
Flux kan måske ikke direkte kan kaldes en “Midjourney-dræber”. Men den er uden tvivl en værdifuld tilføjelse til værktøjskassen for dem, der arbejder med AI-billeder. Med spændende fremtidsplaner, herunder videofunktionalitet, er der meget at se frem til fra Black Forest Labs. Vi står midt i en revolution inden for AI-genereret kunst, og denne her er absolut helt i front af denne udvikling.
Hold øje med Flux
Hvis du arbejder med design eller blot er interesseret i AI’s muligheder, er det her et fedt værktøj. Så hold skarpt øje med denne nye dreng i klassen – det kan meget vel blive et af de vigtigste værktøjer i din fremtidige AI værktøjskasse.