Ellenhart blog om Podcast debut, billede fra studiet med en Slate mikrofon i fokus

Din passion er nøglen til en god podcast!

Lad os ikke gøre det for kompliceret. Du har en idé, og den er fed! Det er den idé, der får folk til at tune ind på din podcast. Dit “WHY” er selve hjertet. Det er dit fix, dit råb til resten af verden. Det er det, der får folk til at stoppe op og lytte.

Gear op!

Du vil kaste dig ud i podcast-verdenen? Så skal du bruge noget udstyr. Det handler ikke kun om at få en mikrofon, men om at vælge den rigtige. Du kan naturligvis bruge din smartphone og den indbyggede software. Men vælger du en mikrofon, så husk at få et popfilter med – da ingen gider høre på “puff” lyde. Men hvad med rummet hvor du indspiller? Ja din stue er god nok, bare der ikke er støj fra gaden eller en irriterende rumklang. Lyden kan fixes i eks. “Adobe Podcast“.

Planlæg dit indhold

Inden du bare kaster dig ud i det, så tænk over, hvad du vil sige. Er du helt alene på banen, eller vil du have gæster med? Vælg noget, du brænder for at dele med andre. Planlægning er din ven. Skriv et par stikord ned, så du ikke mister fokus undervejs.

Optag og redigér

Nu begynder det sjove! Tag mikrofonen og begynd at optage. Når du er færdig, brug noget software til at redigere. Der er masser af værktøjer derude, som kan gøre din optagelse knivskarp. Jeg bruger selv Cubase Pro til at optage og redigere min egen podcast.

Gør det lækkert

Tilføj lidt musik, men pas på med rettighederne. En fed intro og outro kan gøre underværker. Hvis du har gæster, så vær forberedt! Led samtalen ordentlig, og gør den interessant.

Vis verden din podcast

Du skal have din podcast ud til lytterne. Der er masser af tjenester derude, der kan hjælpe. Glem ikke at få din podcast på alle de store platforme. Nogle koster et månedligt beløb og andre er gratis. Spotify har en gratis podcastservice og det samme har Libsyn. Ellers er det bare at gå på jagt, tjenester som Buzzsprout gør det også ret godt.

Bliv set og hørt

Husk at promovere din podcast. Brug sociale medier, din hjemmeside og send nogle mails ud. Få feedback, lær og forbedr.

Så, hvordan laver man en podcast? Med dit “WHY” forrest i tankerne, kast dig ud i det! Held og lykke bag mikrofonen!