Ellenhart om lyd i filmproduktion. Tegneserie figur sidder bag en mixer med filmholdet i baggrunden.

Lyd skaber hele forbindelser!

Når vi taler om professionel videoproduktion, er det ofte billedkvaliteten, der er i fokus. Men hvad med lyden? Lyd er et til tider et overset element, men bør have ligeså meget kærlighed i jagten på seere.

Lydkvaliteten bidrager til at skabe en forbindelse mellem din video og din målgruppe, og denne forbindelse er jo så netop nøglen til effektiv videokommunikation.

Jeg kommer i denne artikel ind på hvorfor god lyd er vigtig for en hvilken som helst type videoproduktion eller Podcast.

Hvordan vil film være uden lyd?

Tænk på det lidt ligesom filmmusikken i en spændingsfilm; den bygger atmosfære og intensitet. På samme måde kan lydkvaliteten i din SoMe video gøre forskellen mellem knald eller fald.

Rigtig mange af os er idag vant til super høj kvalitet og professionelt indhold, så god lydkvalitet er ikke bare lidt “sprinkle” på toppen af lagkagen – det er en absolut nødvendighed, hvis du spørger mig. 

Klarhed for bedre opfattelse.

Det handler både om klarhed, men også evnen til at formidle budskabet uden forstyrrelser. Dårlig lyd kan distrahere og endda irritere seerne, hvilket kan resultere i, at de klikker væk fra din video.

I formidlingssammenhæng er det essentielt, at din lyd understøtter og forstærker det, du prøver at sige. Det kan være musik, der forstærker din fortælling, eller et speak, der sikrer, at dit budskab når klart frem. 

Her kommer kompression ind i billedet!

En audio kompressor justerer dynamikken i en stemme ved at reducere forskellen mellem de højeste og laveste lydniveauer. Når stemmens lydstyrke overstiger en bestemt grænse, reducerer kompressoren denne ved at mindske lydstyrken. Dette skaber en mere ensartet lydstyrke, hvilket gør lyden lettere at kontrollere og ofte mere behagelig at lytte til. Samtidig kan kompressoren også fremhæve subtile detaljer i stemmen ved lavere lydniveauer.

Nørd Alarm – 1176

1176-kompressoren er berømt i lydteknik for sin unikke lyd og hurtige reaktion. Den bruger et FET-design (“Field Effect Transistor”), som giver en effektiv og naturlig kompression. Den er let at bruge med enkle knapper til at justere ind- og udgangsniveauer og tilbyder fire faste indstillinger for hurtigt at reagere på lyden. En særlig funktion, “All-Buttons-In”, skaber en intens kompression, der får lyden i front på en agressiv måde. Disse funktioner gør 1176 til en yndling blandt lydteknikere og producere over hele verden. Nedenfor er Arturia’s bud på en vellydende 1176 klon.

Lyd - 1176 clone

God lyd også på sociale medier!

Så næste gang du planlægger en SoMe video, husk på, at lyden er lige så vigtig som billedet. Det er balancen, der skaber en helstøbt oplevelse for din målgruppe.

Har du brug for lidt inspiration?

Jeg har arbejdet professionelt med lyd siden midt 90’erne og vil rigtig gerne hjælpe dig med at få din lyd til at “sidde i skabet” eller som andre siger “komme ud af pappet.”